I øjeblikket nyindretter vi min arbejdsplads, og det er ikke småting, der skal rykkes rundt på. Møbler, reoler og en forbandet masse bøger skal flyttes frem og tilbage og helst i den rigtige rækkefølge, så det hele ikke ender i ét stort rod. Af samme grund er mine knogler og muskler blevet ti år ældre, og vi er kun to dage inde i processen, der er anslået til at vare til og med fredag. Min krop er værkbruden, og jeg tror, at jeg har forstrakt en testikel. Dertil kommer, at der skal ske et mirakel, hvis jeg ikke udvikler støvallergi, inden vi er færdige. Det er dog det hele værd, og jeg ser virkelig frem til det endelige resultat.
Eftersom jeg ikke kan spille med mine bibliotekariske muskler på jobbet i denne uge (og det er faktisk de eneste nævneværdige muskler, jeg har), er jeg nødsaget til ad omveje at få dette narcissistiske behov dækket. Jeg har derfor kastet mig over Google Analytics for at se, hvad den forgangne uge har budt på af søgeord, der har bragt læsere til denne blog. De mest iøjnefaldende søgetermer er følgende:
Mor gav mig lov til at kneppe sig
Mor leger med min pik
Søn knepper mor
Mor vil kneppes
Lillesøsters fisse
Da min tante fik pik
(Ved sidstnævnte søgning findes min blog på side 12 i Google, så der er point for grundig gennemgang af søgeresultaterne).
Nu er jeg ikke selv ekspert udi incestuøse søgninger, men jeg har immervæk stået fire år i lære på Danmarks Biblioteksskole, og jeg mener at være i stand til at bedømme, at Googles brugere i ovennævnte tilfælde ikke har haft den nødvendige fokus på precision & recall.
Alene et par citationstegn ville have givet en frasesøgning med et langt mere interessant og perverst resultat. Man kunne også have anvendt den fine og på nettet enormt brugbare søgeoperator OR, så man i ét hug kan afdække nettet for pornografisk materiale om hele familien i stedet for at søge beslægtede fisser hver for sig. Der kunne med fordel også have været indlagt et par koder for søgning på billeder eller måske endda video, hvilket ville have sorteret denne kedsommelige blog fra. Ja, man kunne enddog have søgt på PowerPoint-præsentationer om, hvordan man får listet sin tissemand ind i sin tante under større familieære sammenkomster som sølvbryllupper, runde fødselsdage og begravelser. Mulighederne er legio, som min gamle underviser på biblioteksskolen engang sagde - omend i en anden sammenhæng.
Det er rart at tænke på, at alle de perverse stoddere derude, som sidder og flår sig uhæmmet i battet til underlødig porno af mangel på informationsteknologisk finesse, vil sikre mit fags beståen i mange år fremover, for hvis de ikke kan finde ud af at søge porno, kan de heller ikke finde ud af at søge noget som helst andet.
tirsdag den 24. juni 2008
Flytning og familiefisse
Etiketter:
Google Analytics
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar