Idoform - et firma du ikke kan nå.

Idoform, som forhandler et mælkesyreprodukt til brug for tyndskidende, fastslår i en tv-reklame, at

"fremmede bakterier på rejsen kan give mild diarré, når du mindst ønsker det."

Vil det sige, at der findes situationer, hvor man tager sig i at tænke, at det såmænd ikke ville være ad vejen med en go' gang mild diarré af den lysebrune, skoldhede slags med kerner?

På Idoforms hjemmeside kan man i øvrigt læse følgende fakta om tarmens behov for mælkesyre:

Tilførslen af gode mælkesyrebakterier sørger for, at balancen igen kommer op på det optimale niveau i forholdet 85 % ønskede og 15 % uønskede bakterier.

Jamen... Er det ikke ligesom at sige, at den perfekte reklametekstforfatter er på optimalt niveau i forholdet 46 ønskede kromosomer og ét uønsket kromosom?

I wanna be Darth Vader...

... og lære alle de seje jedi mind tricks.
















Right on!

Flytning og familiefisse

I øjeblikket nyindretter vi min arbejdsplads, og det er ikke småting, der skal rykkes rundt på. Møbler, reoler og en forbandet masse bøger skal flyttes frem og tilbage og helst i den rigtige rækkefølge, så det hele ikke ender i ét stort rod. Af samme grund er mine knogler og muskler blevet ti år ældre, og vi er kun to dage inde i processen, der er anslået til at vare til og med fredag. Min krop er værkbruden, og jeg tror, at jeg har forstrakt en testikel. Dertil kommer, at der skal ske et mirakel, hvis jeg ikke udvikler støvallergi, inden vi er færdige. Det er dog det hele værd, og jeg ser virkelig frem til det endelige resultat.

Eftersom jeg ikke kan spille med mine bibliotekariske muskler på jobbet i denne uge (og det er faktisk de eneste nævneværdige muskler, jeg har), er jeg nødsaget til ad omveje at få dette narcissistiske behov dækket. Jeg har derfor kastet mig over Google Analytics for at se, hvad den forgangne uge har budt på af søgeord, der har bragt læsere til denne blog. De mest iøjnefaldende søgetermer er følgende:

Mor gav mig lov til at kneppe sig
Mor leger med min pik
Søn knepper mor
Mor vil kneppes
Lillesøsters fisse
Da min tante fik pik

(Ved sidstnævnte søgning findes min blog på side 12 i Google, så der er point for grundig gennemgang af søgeresultaterne).

Nu er jeg ikke selv ekspert udi incestuøse søgninger, men jeg har immervæk stået fire år i lære på Danmarks Biblioteksskole, og jeg mener at være i stand til at bedømme, at Googles brugere i ovennævnte tilfælde ikke har haft den nødvendige fokus på precision & recall.

Alene et par citationstegn ville have givet en frasesøgning med et langt mere interessant og perverst resultat. Man kunne også have anvendt den fine og på nettet enormt brugbare søgeoperator OR, så man i ét hug kan afdække nettet for pornografisk materiale om hele familien i stedet for at søge beslægtede fisser hver for sig. Der kunne med fordel også have været indlagt et par koder for søgning på billeder eller måske endda video, hvilket ville have sorteret denne kedsommelige blog fra. Ja, man kunne enddog have søgt på PowerPoint-præsentationer om, hvordan man får listet sin tissemand ind i sin tante under større familieære sammenkomster som sølvbryllupper, runde fødselsdage og begravelser. Mulighederne er legio, som min gamle underviser på biblioteksskolen engang sagde - omend i en anden sammenhæng.

Det er rart at tænke på, at alle de perverse stoddere derude, som sidder og flår sig uhæmmet i battet til underlødig porno af mangel på informationsteknologisk finesse, vil sikre mit fags beståen i mange år fremover, for hvis de ikke kan finde ud af at søge porno, kan de heller ikke finde ud af at søge noget som helst andet.

Deja vu

Torsdag
Jeg møder på arbejde og kan konstatere, at Slottets specialister af ukendte årsager har låst min brugerprofil.

"Det forudsætter en velorganiseret virksomhed og dygtige medarbejdere."

Kafkask desperation

"- Bedre og billigere

Med en vision om at blive pioner inden for offentlig administration ser Slottet det som sin vigtigste opgave at sikre forvaltningerne den bedste og billigste administration.

Det forudsætter en velorganiseret virksomhed og dygtige medarbejdere.

Slottet arbejder derfor dels med en klar forretningssstrategi, dels ved i anvendelsen af Lean at have et stadigt fokus på optimering af de interne arbejdsprocesser i organisationen."

Således står det skrevet på hjemmesiden for det firma, der supporter den kommune, hvor jeg er ansat. Lad os kalde firmaet Slottet. Det lyder vel nok flot og indbydende, og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg være stærkt fristet til at tro, at det var meget professionelle folk. Desværre lader det til, at det er et abebur med en god pr-mand.

Her en oversigt over den seneste uges kontakt med Slottet:

Torsdag
Jeg er på filial, og jeg har mistet forbindelsen til netværket. Jeg ringer og melder, at jeg sidder på en filial med kun én computer. Straks bliver jeg bedt om at logge på en anden computer. Jeg siger, at jeg har absolut ingen mulighed for at lave noget som helst uden netværk, så jeg har brug for en hurtig løsning. De lover at få en ekspert til at ringe til min mobiltelefon inden for en halv time. Halvanden time senere ringer de til min sædvanlige arbejdspladstelefon og spørger efter mig.

Mandag
Jeg har fået en såkaldt token, et lille teknologisk vidunder, der gør, at jeg kan anvende min arbejds-e-mail hjemmefra. Det medfølgende brev er mangelfuldt, da de ikke angiver, at adgangskoden af uransagelige årsager skal skrives anderledes første gang, man logger på. Der er heller ikke angivet en URL.

Jeg ringer til Slottet for at bede om URL'en og fortæller, at jeg sidder hjemme ved min egen pc med min token. Medarbejderen beder straks om oplysninger om, hvordan jeg er logget ind. Jeg gentager, at jeg sidder hjemme ved min egen pc. Så beder han om oplysninger om, hvilken kommunal pc jeg bruger. Jeg fastholder, at jeg sidder hjemme ved min egen pc. Han hævder så, at en token kun virker fra kommunens pc'er. Jeg forklarer, at det netop er selve en tokens eksistensberettigelse at virke fra andre pc'er end kommunens. Han opgiver, indrømmer at han ikke kender en loginadresse og lover at få en ekspert til at ringe tilbage inden fem minutter.

Halvanden time senere ringer jeg til Slottet og fortæller min historie nok engang. Jeg får en ny medarbejder, der heller ikke rigtig forstår, at jeg sidder hjemme, men skynder sig at kontakte en kollega, som fortæller, at URL'en er sådan-og-sådan. Jeg skriver adressen, men det virker ikke. Det bruger vi ti minutter på, inden jeg bliver stillet videre. Jeg får fat i den medarbejder, som ham fyren før talte med, og hun beklager, at hun gav ham en forkert URL. Jeg får en ny, men det virker stadig ikke. Hun opretter en sag i mit navn og vil gå videre med den.

Et kvarter efter bliver jeg ringet op af en myndig dame, som fortæller, at de andre har angivet forkerte URL'er, og nu får jeg den rigtige. Jeg får en pop-up med login på skærmen, og alt er fryd og gammen, til jeg må konstatere, at den ikke vil æde mit password. Noget er i vejen. Jeg nævner, at det måske har at gøre med, at jeg i starten af min ansættelse skiftede brugernavn, så min token (der har ligget brak, fordi de dengang ikke kunne hjælpe mig) skal omkodes. Det lover den myndige dame at få gjort i løbet af dagen.

Vel ankommet på arbejde efter mere end to timers kamp med Slottet opdager jeg, at de ikke har slettet mit gamle brugernavn, men at det rent faktisk stadig optræder i vores system, og at mit nye brugernavn slet ikke er at finde. Det er bare lagt hen over min gamle 'profil'. Jeg sender en mail til Slottet og beder dem slette mit gamle brugernavn. I løbet af dagen modtager jeg en mail om, at opgaven er løst.

Tirsdag
Jeg møder på arbejde og opdager, at mit brugernavn er blevet deaktiveret...
















Jeg er så frådende gal, at hvis Alfred Nobel ikke var kommet mig i forkøbet, ville jeg gå hjem og opfinde dynamit hver aften.

Som man søger, får man svar

Jeg er lykkelig. Google Anal-ytics giver endelig pote. Min blog er blevet fundet via nettets søgemaskiner, og her er søgeordene:

Jeg har ugler i fissen
Fjerløse testikler

Jeg mistænker min grønlandske medblogger Ammelukka for at være ophavskvinde til disse fantastiske, omend ukontrollerede søgetermer, men det gør mig stadig meget glad at tænke på, hvordan jeg i fremtiden kan høste viden fra alverdens internetsurfende galninge, der prenter deres sygelighed ind i Google og ender ved mine ydmyge skriverier.

For de læsere, der ikke kender Ammelukkas blog, kan jeg her præsentere nogle af de mange fantastiske søgetermer, der gør, at hendes læserskare er stærkt voksende. Man kan så undre sig over, hvorfor en sød, dydig kvindes blog genererer størstedelen af sine hits via disse ord, men det er bedst at lade være, tror jeg.

Ammelukka findes i Google, hvis man skriver følgende:

Tarmskylning i Hadsund
Purunge pigers fisse
Min søn knepper bedst
Mor knepper en hest hver nat
Patter patter og patter
En dværg kneppede mig
Fisse med min tante
Hvordan ser en skede ud
Endnu har ingen opdaget at jeg spiller pik ved frisøren
Jeg har knopper på fissen
Jeg vil kneppe min lillesøster
Smurt tissekone

Dreng

Når samtaler om litteratur går galt

Desværre kan der indimellem ske det, at en litteratursamtale får slagside og bliver alt muligt andet end det, den skulle have været. Måske bemærker man det ikke, mens man er i gang med den, men resultatet kan være horribelt. Se blot hvad et simpelt spørgsmål om EM i fodbold i et indlæg omhandlende Svend Åge Madsens forfatterskab medførte.

Veninde:
...

så du tror altså, at tyskland vinder? gad vide om svend åge madsen interesserer sig for fodbold. han er ikke lige typen.

Dreng:
Jeg er sikker på, at Svend Åge vil vædde med dig om udfaldet af EM, hvis du sætter din punani på spil. Lad nu ikke ham vælge Tyskland som vinder først, for så får du hans æselvrinsken at høre. Hmm... Det er du måske slet ikke så uinteresseret i.

Selv vædder jeg helst om makrel i tomat. Det smager SÅ godt. Dog er jeg ikke bleg for at sætte min egen defloration på spil, såfremt gevinsten er rød og konserveret.

Det siges, at makrel i tomat smager ligesom det dér fisse. Det gad jeg faktisk også godt prøve.

Veninde:
ej, det er ikke sjovt hvis du fremstiller svend åge som et seksuelt væsen. det er han slet ikke :( han er mere gude-agtig. det tætteste man kommer på en gud i min verden, i hvert fald.

jeg eeeelsker makrel i tomat. direkte ud af dåsen. uden noget andet til. lækkah.
og ja, det smager fuldstændig ligesom fisser. det er jo ikke for sjov, at man får alt det snask serveret i en dåse, vel? der er tænkt over tingene.

Dreng:
Jamen Svend Åge er skam et meget seksuelt væsen. Uhyre seksuelt faktisk. Det var ham, der opfandt teabaggin', og vi ved jo, at alle kvinder HJEEEEEERTER at få hamret klunker mod hagen med stor kraft. Det kan godt være, at Svend Åge er tynd i toppen, men der er saft i roden endnu.

Hvis jeg en skønne dag får lov at smage en fisse, så skal der altså mayonnaise på. Ellers kan jeg slet ikke.

Veninde:
han er det mest aseksuelle nogensinde, og gud ske tak og lov for dét. ellers ville hans (utallige) sexbeskrivelser blive klamme frem for smukke. for det er de. meget smukke. - det skyldes selvfølgelig ikke kun hans aseksuelle væsen, men også det faktum at han bare er gud.
klunker mod hagen? er det ikke klunker i kæften = teabagging? så er jeg da blevet snydt.

remoulade er bedst. det lyder underligt, ja, men afvis det ikke før du har prøvet det. once you go remouladepunani, you never go back.

Dreng:
Jeg er ikke så meget for remoulade. Det er alt for sødt, og så ligner det de sidste, tykke dråber tisvædet sæd, der i form af gullig hytteost rammer toiletbrættet, gulvet, lårene og alt muligt andet, når man desperat forsøger at rette sin pik ud igen, mens man pisrenser urinrøret, efter at man har haft en tømning i kæften på sin elskede. Det kan dog være ganske romantisk, hvis hun ser på og klapper og siger, at man er meget dygtig.

Teabaggin' er ganske rigtigt oralsex med gonaderne, men jeg forestiller mig, at Svend Åge tager sine briller af under samleje i kraniet, og derfor kan han godt være lidt ufokuseret med hagesmerter til følge. Du har måske ikke tænkt over det, men jeg mistænker ham for at have nogle meget lange, blege testikler, der ligesom hænger i en klokkestreng for derefter at folde sig ud i et smukt sæt søløvenosser.

Veninde:
det dér svineri vil jeg ikke engang værdige et svar (eller. hov. selvmodsigelse ftw).
det faktum at du sexificerer (?!) min helt er utilgiveligt.
du vil brænde i helvede, nossefår.

Dreng:
Se det i øjenene. I nat, når du slumrer ind, vil Svend Åge Lukøje komme slæbende med sine lange, kyllingefarvede stikkelsbærnosser og kaste gullig manderogn i øjnene på dig, til du forsvinder ind i drømmeland og kan mødes med ham bag et skur og få en velfortjent baghyler.

Du må glæde dig helt vildt til at skulle i seng.

Veninde:
manderogn? :'( det ord svider i mine øjne.. (og NEJ, det er ikke tilladt at brygge sjofle vittigheder på den sætning, dit perverse dyr)

jeg glæder mig virkelig meget, kan du tro. det bliver .. ubeskriveligt.

Dreng:
Det er da dig og ikke mig, der er pervers. Jeg ligger jo ikke hver nat og leger lille frøken Fingerflittig ved tanken om en forfatter på alder med Solen, der pisser på sine spejderhagl for at få dem salte nok.

Nej, må jeg nu bede om mine himmelblå!

Veninde:
ej, nu må du fandme holde. jeg går i seng, så snart jeg har fundet mine batterier.

Litteratur har det med at sætte tanker i gang. Gud ske tak og lov for Danmarks prægtige forfattere.

... i stenen.

I dag så jeg Mia Lyhne på gaden. Jeg gik lige forbi hende, og hun duftede af blomster og brunst. Det var en smuk kombination, og jeg bestemte mig på stedet for, at såfremt jeg nogen sinde fik lov at bestige hende, så ville jeg ramme hende så hårdt, at hvis man trak mig ud, ville man blive konge af England.

Præmiefjols

I dag på arbejde kom der en bruger hen til mig og sagde, at printeren ikke virkede. Jeg fandt ud af, at den var løbet tør for papir, så jeg lagde noget nyt i. Straks begyndte den at spytte blanke sider ud i én uendelighed. Jeg forstod ikke helt hvorfor, men brugeren var sikker på, at det skyldtes, at jeg havde lagt for meget papir i.

Godt tænkt.

Banegårdslykke

Jeg var i Odense i weekenden, og jeg må sige, at den by er et studium i dårlig smag. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at det er Danmarks Tyskland. Det kræver sin by at leve op til sådan en titel, men Odense har, hvad der kræves.

En forsmag på dette fik jeg allerede i Nyborg, hvor nogle hardcore muthafuckas med baggy trousers, omvendte kasketter og sure hiphop-miner trådte ind i toget og flashede deres bling-bling, hvorefter den ene på klingende fynsk sagde til den anden:

- Har du nogen sinde prøvet at trøstespise en brunsviger?

Ja ja, der er langt fra at være gangsta rapper i Nyborg til Nørrebronx.

Vel ankommet til banegården stod jeg af og ventede på mit lift, mens jeg som altid betragtede de mange mennesker, som passerer forbi på sådan en banegård. Det er en ganske fornøjelig beskæftigelse at iagttage fremmede mennesker, men Odense Banegård udmærker sig ved at være et overflødighedshorn at bizarre personager.

Alt er tilladt her, og jeg bemærkede, at en vel 18-årig pige var det helt store nummer blandt drengene. Hun havde stramtsiddende jeans på med nøglekæder hængende fra lommen og var i øvrigt iklædt en skovmandsskjorte i klassisk rød/sort, som nåede hende til midt på lårene. Hun var bredskuldret, kortbenet og brovtende som en havnearbejder, og jeg var sådan set lidt bange for, at hun ville kunne give mig en dragt prygl, men de fynske ungersvende nærede tydeligvis ikke den samme frygt. Det var ganske interessant at beskue den odenseanske parringsdans omkring en kvinde, der tydeligvis havde opgivet at spille hard to get, og snarere havde bestemt sig for en strategi i retning af hard to want.

På rulletrappen stod jeg bag en flok ultra hardcore indvandrer-gangstaz med hængerøve, der nåede helt ned til kineserne, og kasketter så omvendte, at de næsten sad helt normalt. Jeg lagde også mærke til, at en af dem bar hue, selvom temperaturen i eftermiddagssolen var krøbet op i nærheden af 30 grader på banegården, og jeg følte en ubændig trang til at spørge, om han havde bihulebetændelse. De var nu et betagende syn i det sejeste mærketøj, og de talte, som om de var nogle enormt rå gutter. Det eneste, der ødelagde billedet, var, at de var 13 år gamle og sandsynligvis ikke havde fået krymmel på den. Der er næppe noget, der ødelægger et godt gangsta-image som at skulle have skolelægen til at mærke, om stenene er faldet ned.

En af dem satte pludselig i løb ned ad rulletrappen og styrede direkte mod billetautomaten, som han begyndte at trykke febrilsk på. Derefter gik han tilbage til de andre uden at købe noget med en lidt skuffet mine. Hvad mon han havde forventet? Der står billetautomat på den, ikke super fun time maskine.

Stemningen på banegården understøttedes af et fantastisk lydspor. Flasker, der blev knust, råben og skrigen på alle mulige og umulige sprog, sidste udkald til diverse tog mod eksotiske destinationer (som oftest Jylland og København) og den stædige summen fra de rullende trapper.

Jeg elsker simpelthen banegårde, og jeg kommer gerne i god tid, så jeg kan sidde lidt og se på livet udfolde sig omkring mig i alle dets sære afskygninger. Jeg glæder mig allerede til næste weekend, hvor jeg skal besøge mine forældre, for så får jeg lidt tid til at sidde og glo på Københavns Hovedbanegård. Det skal nok blive hylt. Især hvis der er gangsta-træf.

Toppik - dit værn mod Guds vrede.

"Det gør ikke noget, at man er tynd i toppen, når bare der er saft i roden."

Lad os bare se det i øjnene. Denne sætning er de absolut sidste krampetrækninger i en lang nats pinagtige og forgæves forsøg på at forføre et fruentimmer på mindre en halvt sin egen alder. Hvis jeg havde en femmer for hver gang, at jeg har hørt den sætning på et værtshus ud på de små timer, ville jeg kunne fyre min alfons og starte min egen virksomhed.

Vi ved vel alle, at hvis du ikke har noget hår, kommer de fem filisterkonger og tæsker dig og kalder dig Samson, mens Gud forlader dig, og du kan glemme alt om at få fisse. Det står i Dommerbogens kapitel 16 i Det gamle testamente, så det er ikke til diskussion.

Det er naturligvis synd for disse hårløse stakler, der vandrer fra værtshus til værtshus efter vaginale almisser, og desto større grund er der til at tage sig af dem og give dem kærlighed. I hvert fald bør man holde sig for god til at malke dem for penge pga. deres åbenlyse handicap. Men sådan tænker de åbenbart ikke i Sverige.

I Sverige sælger man Toppik, Sveriges foretrukne hårprodukt for tyndhårede. Nu er jeg ikke typen, der mistror mine medmenneskers intentioner øjeblikkeligt, men jeg har alligevel en fornemmelse af, at der er ugler i mosen. Fjerløse ugler naturligvis. Sådan forholder det sig jo som regel, når nogen forsøger at sælge et produkt til desperate mennesker, hvadenten det drejer sig om åndemaneri, slankepulver eller som i dette tilfælde produkter til sløring af skaldethed.

Jeg kan ikke lade være med at studse over navnet, og jeg foretager en naturlig kobling mellem hårpragt og en stor pik. Produktet lover jo praktisk talt, at man kan spankulere ind og blive forvalter i enhver swingerklub med overvejende etnisk europæiske medlemmer. Se blot denne i mine øjne semiperverse reklame fra hjemmesiden:













Det er navnlig den øverste teaser, jeg er interesseret i at se i sin fulde længde.

Hvis I spørger mig, og det gør I jo i min egenskab af vismand på hele Danmarks vegne, så synes jeg, at Toppik narrer verdens menneskelige æggeskaller. Det er noget svineri, og det bør stoppes. Det er jo faktisk at lege Gud, og når Gud har sagt, at en mand skal skal tabe sit hår, så er det, fordi Gud hader ham, og hvem er vi til at ændre på det?

Respektér Guds latterliggørelse!

Coaching og kugler

I dag kom jeg til at sætte mig på mine nosser.

Den direkte årsag er, at jeg havde boxershorts på. Jeg går som regel i underbukser, der giver mine testikler den support, jeg ved, at de behøver for ikke at hoppe og danse ud over det hele som mexicanske springbønner på et trommeskind under en varmelampe, mens boxershortsenes eneste funktion forekommer mig at være at beskytte mine fingre mod at blive beskidte, når jeg klør mig i røven.

Hvorfor overgår disse testikulære katastrofer altid mig? Det skal jeg sige jer. Jeg er kongen af overspringshandlinger, og hvis jeg var lige så konsekvent i udførelsen af de dagligdags pligter såsom at vaske mit undertøj, som jeg er i min massive onani, ville jeg ikke være nødsaget til at iføre mig den slags ulyksalige det-absolut-sidste-par-i-skabet-underhylere, som bærer AL skylden for, at det gik så galt. Det skal der laves om på.

I morgen vil jeg låne en bog om coaching på biblioteket og få sat en stopper for den slendrian, der præger den ikkesyndige del af mit liv. Hvis det ikke virker, må jeg overveje at skifte køn. Jeg har hørt, at en fisse føles lidt som at sidde på en badering, når man bliver gammel nok, og jeg kan sådan set godt se mig selv nyde mit otium på Plejehjemmet Kistefryd i vaginal luksus.

Du godeste...

Jeg frygter, at jeg må skyde en hvid pind efter at få mit indskud i lejligheden tilbage. Hvem skulle have troet...?

Dumme spørgsmål

... kræver som bekendt dumme svar, og sådan et synes jeg i al beskedenhed, at jeg leverede en perle af den anden dag.

Jeg kom gående ad Købmagergade på vej mod Nørreport, da jeg blev antastet af et af disse irriterende kvindemennesker med en mission. Det er efterhånden umuligt at gå uden for en dør uden at få trukket en hættetrøje af skyld og skam ned over sig. Alverdens forbandede hellige står på snart sagt ethvert gadehjørne som løver i flok og kaster sig over de intetanende gnumennesker, der dårligt nok når at bisse, inden der er blevet tvunget en kuglepen ind mellem deres kraftesløse fingre og hånden ført over papiret. Jeg afskyr det i høj grad, og det er en af grundene til, at jeg stort set aldrig vover mig ind omkring Strøget, medmindre jeg er tvunget af den yderste nød. Denne dag havde jeg endelig et svar på rede hånd.

- Undskyld, har du travlt? Må jeg stille dig et spørgsmål?
- Mjaeh...
- Synes du ikke, at det er forfærdeligt, at kvinder verden over bliver udsat for vold?
- Tjo...
- Kunne du ikke tænke dig at skrive under her og få sat en stopper for al den vold?

Jeg tog kuglepennen, tøvede lidt og rakte den så tilbage.

- Nej, jeg vil faktisk gerne have muligheden.

Da jeg gik derfra, stod hun med åben mund og glanede og så rent faktisk ud til at kunne trænge til et par på skrinet.