Jeg er normalt modstander af at lukrere på andres fantastiske idéer, men i dette blogindlæg er jeg ganske enkelt nødsaget til at vise andres arbejde, da det er af en kaliber, jeg aldrig kan gøre mig forhåbninger om at kunne matche.
Ifølge Ekstra Bladet udkommer der kort før det amerikanske præsidentvalg en pornofilm med en Sarah Palin look-alike. Selve konceptet er naturligvis fantastisk, men selv det blegner sammenholdt med dialogen i filmen, der knejser i ensom majestæt over samtlige dialoger i alle verdens film. Læs blot denne sekvens, der er hentet fra en artikel i Ekstra Bladet. Vi kommer ind i en scene, hvor Sarah Palin får en håndværker på besøg:
Palin: Wauu, du er jo udstyret som en elg.
Håndværker: Jeg er større end en elg. Ligger du inde med nogle kondomer?
Palin: Nej, men det er okay, jeg har allerede taget en fortrydelsespille.
Kors i røvhulshullet, mand. Det er den fineste dialog, jeg nogen sinde har læst. Jeg er helt skør efter at se filmen for dens kunstneriske kvaliteter, selvom jeg bliver nødt til at bortvende mit uskyldige blik, når der går dampende abesex i den.Det er naturligvis pornoprovocateur nummer ét, Larry Flynt, der står bag filmen, og han er totalt i sit es, når han kan skabe røre i den amerikanske andedam.
Larry Flynt, min helt
Alt amerikansk kommer som bekendt til Danmark. Først var det jitterbug, så anal-to-mouth og i disse år går underlødige programmer som Vild med dans og Idols deres sejrsgang over de danske tv-skærme, så hvorfor ikke også en pornografisk fremstilling af lobbyismen på Christiansborg?
Jeg skal ikke kunne sige mig fri for at mærke en prikkende fornemmelse i testiklerne ved tanken om Birthe Rønn Hornbech (portrætteret af Margrethe Koyto fra Taxa) i hed omfavnelse med Mogens Camre (portrætteret af... ja, Mogens Camre).
Birthe: Ih du milde, du er jo udstyret som en kalkun. En vild kalkun altså.
Mogens: Jeg er større end en kalkun. Ligger du inde med nogle gummimænd?
Birthe: Nej, men det er okay. Jeg føder bare i dølgsmål. Stig på, Gestapodreng!

2 kommentarer:
Havde vi ikke hende der DF-fisseletten whatsername, der havde rodet rundt i 70'erne med en hårpragt forneden der ville få en mejetærsker til at rødme? Italien har intet på os.
Ah ja, Louise Frevert, sædsnapperen fra DF.
Hendes politiske succes var til at overse, men i det mindste kan hun dokumentere, at hun er et ivrigt knald. Den slags skal man ikke kimse ad.
Efterhånden er det vel kun grønlandsk og burmesisk lokalpolitik, der kan fremvise større og mere saftige skandaler end Danmark.
Send en kommentar