I dag så jeg hende igen. Dansenegeren. Hun er vendt frygteligt tilbage uvist af hvilke årsager.
Hun havde ellers til min udelte begejstring proklameret sin afsked med Danmark for nogle uger siden med planer om aldrig at vende tilbage. Ja, jeg havde endda personligt modtaget hendes lånerkort, som hun ALDRIG skulle bruge mere, og med størst mulig nidkærhed destrueret det. Men ak, the Lord taketh away og så giveth the Lord fandenedme tilbage igen! Det er som at læse Bibelen bagfra - ondt og uhelligt.
Jeg dækkede for en kollega i en frokostpause, og i de 30 minutter henvendte min sorte, spansktalende Nemesis sig tre gange og formåede i øvrigt at virke umådeligt generende ved at sidde og skraldgrine højlydt af videoer på YouTube.
PS: Hvordan kan det være, at Borgerservice udstyrer psykisk syge mennesker, der lider af ekstrem paranoia rettet mod amerikanske internetterrorister, med en digital signatur og sender dem på biblioteket for at blive oplært, når staklerne ikke tør åbne deres mails, fordi de føler sig overvåget?
mandag den 27. oktober 2008
Dansenegeren er vendt tilbage
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg har en låner, der lige har opdaget interwebbomotronen. Han kan ikke afkode den magiske forbindelse mellem de motoriske handlinger på tastaturet og de ting der dukker op på skærmen, men han har hørt at alting er billigere på nettet, så forleden ville han købe en bil, et hus og et rolex-ur. Musen undrer ham stadig.
Må jeg også lige nævne at han har kontaktet en advokat med henblik på at lægge sag an mod det lokale busselskab, fordi han mener deres nye maskot er en karikaturtegning af ham? -> www.kolumbus.no
Og tak for at jeg kan komme af med mine anekdoter her hos dig, næsten som en lille snylteblog. Du er en slags gratis psykiater for psykiateren, en kulturel lynafleder eller en fagmæssig faldstamme. Tak.
ps. Koden jeg nu skal skrive for at få lov til at efterlade denne kommentar er 'manderon'. Jeg har så lyst til at sætte et 'g' ind, men så vil ingen nogensinde få glæde af at vide det. Oh, the huge manatee.
LEARN TO FUCKING INTERNET!
Disse ord burde altid efterfølges af et øresønderrivende brøl af et zap fra en elektrisk kvægstav.
Ham din låner lyder som en vaskeægte galning af karat, men der er mange som ham. Jeg husker eksempelvis ham fra vores tidligere arbejdsplads, der ville have udleveret reglerne for at opstille en urinal på et gravsted. Det skyldtes, at hans tysklærer var afgået ved døden, og han havde svoret at pisse på hans grav, men som dannet menneske stiller man sig jo ikke op sådan midt i det hele og tisser løs.
Jeg har muligvis fortalt historien før, men så kan andre læsere måske få glæde af historien.
Det er i øvrigt en udsøgt fornøjelse at lægge spalteplads til dine besynderlige historier fra Skandinaviens afløb.
PS: Jeg skulle ikke skrive noget, fordi jeg er mega OWNER EJER af denne blog, så derfor gentog jeg bare et grimt ord, indtil spædbarnet hos naboen begyndte at græde. Jeg mener... det kan jo lige så godt lære det.
Send en kommentar