European Poker Tour, Barcelona - Dag 1A

Jeg landede i Barcelona omkring kl. 15 og tog så en bus ind til midtbyen, hvor jeg fandt en taxa til hotellet. Det var et glimrende hotel, totalt lækkert placeret lige ved Las Ramblas og omtrent 10 minutter i taxa og 30 minutters gang fra kasinoet.















Jeg smed min bagage og greb blot den bærbare pc og skyndte mig til Gran Casino. Der fik jeg lynhurtigt min presseakkreditering godkendt og fandt mine to kolleger fra bladet i presserummet.














Presserummet var et barlokale, hvor omtrent 75 pressefolk havde deres gang. Alle sad med bærbare pc’er koblet på det trådløse netværk, og der var rigtig god stemning. Turneringen var netop gået i gang, da jeg mødte op, så der var en farlig renden frem og tilbage mellem spilleområde og presserum. Stemningen pressefolkene imellem var mægtig, og vi hyggede os maksimalt, selvom vi arbejdet var hårdt. Der var fri bar, så vi kunne blot forsyne os med alskens drikkevarer. Vistnok også øl, men vi fra Danmark drak ikke på jobbet, selvom visse af de andre gjorde. Der blev også lagt sandwiches frem, hvilket var enormt praktisk, da vi ikke sådan lige kunne holde pauser.

Arbejdet bestod i at skrive en blog om, hvordan det gik danskerne i turneringen. Bloggen skulle opdateres minimum hvert kvarter, så det betød, at vi stæsede frem og tilbage mellem spilleområde og presserum. Hvis der ikke var sket noget spændende, måtte vi finde på noget at skrive. Det kunne være et sjovt billede, en chipcount (optælling af de danske spilleres chips), kommentarer fra danskerne og alt muligt andet, vi nu kunne finde på. Det var nemt nok i starten, hvor der var mange danskere med, men som turneringen skred frem, blev de slået ud, og så var der mindre at skrive om.

Der var så mange spillere med i turneringen, at man måtte dele dag 1 op i to dage, dag 1A om onsdagen og dag1B om torsdagen, for kasinoet havde ikke kapacitet til at rumme alle på én gang. Feltet skulle så samles til dag 2 om fredagen. Kasinoet var stort og tilbød ikke kun poker, men også masser af spillemaskiner og roulettespil. Af poker var der sit&go’s, cash games og turneringer. Det er svært at forestille sig larmen og menneskemængden. Der var spillere overalt og besøgende overalt. Da turneringen startede, sad der 300 spillere og legede med deres chips. Larmen var faktisk øredøvende. Det bemærkede jeg først, da jeg lå i min seng om natten. Der var helt unaturligt stille, for jeg havde jo været vant til en forfærdelig larm.














Dag 1A mødte jeg næsten alle de danske spillere. Også de der først skulle spille på dag 1B, for de var naturligvis mødt op for at tage kasinoet i øjesyn, spille lidt cash game og heppe på de andre danske spillere. Af de mest kendte spillere kan nævnes Zupp, Kipster, Frimærket, Jungleras, Wendt, Jonas Klausen og Sander Lylloff samt ikke mindst Peter Eastgate, der skal spille mod 8 andre om en førstepræmie på mere end kr. 40 millioner (ja, fyrre) til finalen ved verdensmesterskaberne november 2008. De var enormt flinke alle sammen, og de var også gode til at fortælle os bloggere, hvordan det gik, hvor mange chips de sad med osv.

Desuden spiste blogteamet indimellem sammen med dem, og så fik vi nogle sindssyge historier. De drenge har simpelthen for meget adrenalin i blodet og for mange penge mellem hænderne. Blandt andet ville Kipster, der er tidligere landsholdsspiller i bordtennis spille mod mig (jysk mester for 19 år siden) med en stegepande om kr. 12.000. Jeg sagde, at jeg højst ville spille om kr. 3.000, men det gad han ikke. Det forstår man på en måde godt, for det er jo småpenge for en pokerspiller som ham, der så sent som for 14 dage siden tabte kr. 50.000 i væddemål med Zupp om, hvem der hurtigst kunne løbe 5 kilometer. De er sgu nogle fine drenge, og det var en fornøjelse at hænge ud med dem. Her ser I Kipster - manden er bidt af en gal gambler og en vanvittig humorist.

Om aftenen mødte jeg Martin Nielsen, som jeg boede på vej med i min hjemby som barn. Jeg havde ikke set ham i 15 år, så det var noget af en overraskelse. Det viste sig, at han havde været en meget succesfuld investment banker i London gennem fem år, men i sommer var han taget på ferie i Las Vegas, hvor han vandt $120.000 i en pokerturnering. Det, kombineret med at han vist var lidt ensom i London, og at markedet ikke så ud til at byde på det helt store de næste par år, gjorde, at han sagde sit job op for at rejse verden rundt. Helt fantastisk sejt, synes jeg. Virkelig! Det burde alle gøre, hvis de ellers havde råd. Martin er ikke professionel gambler eller noget, men når han nu har vundet de penge, vil han bruge dem til at betale for adgang til diverse pokerturneringer, hvor han nu engang kom frem. Det skulle senere vise sig at være en god investering i Barcelona. Det er Martin herunder.



















Jeg mødte også Cato, som jeg tidligere har arbejdet sammen med som abonnementssælger på Ekstra Bladet. Han havde startet Pokernyhederne.com for noget tid siden, så han og hans team var konkurrenter. Det mærkede vi dog ikke meget til, for vores produkter er noget forskellige, og desuden er jeg ret sikker på, at mange læsere brugte begge hjemmesider. Desuden er hans team nogle flinke fyre, så vi hyggede os godt sammen og hjalp også hinanden lidt, hvis det kneb. Ikke direkte med arbejdet, men med oplysninger om chipcounts osv., så vi ikke skulle forstyrre spillerne mere end højst nødvendigt. De skulle jo nødig blive trætte af os, for de var trods alt kommet for at spille poker, ikke for at tale med os.

Vi fik god gang i bloggen på dag 1A, og det gik bare derudaf. Nogle af danskerne klarede dagen godt, andre blev slået ud. Vi var færdige med at blogge for den dag, da klokken slog 03 om natten, og så strøg vi i baren og drak tre øl, før vi vendte næsen mod hotellerne. Det var ikke skide godt arrangeret, at vi ikke boede på hotel sammen, men vi havde forskellige opgaver dernede, og jeg var kommet med i sidste øjeblik, så det havde sin forklaring.

Jeg var imidlertid ret oppe at køre over dagens oplevelser, så jeg var ikke parat til at gå i seng. Jeg strøg ned på gaden for at finde en bar, hvor jeg kunne tænke lidt over dagen og have en samtale, der ikke omhandlede poker. Alle værtshuse var dog lukket, så jeg satte mig på en kantsten uden for hotellet og røg en cigaret med plan om at gå i seng straks efter.

Så kom en pakistaner forbi og fortalte, at hvis jeg ville købe en øl, så stod hans venner lidt længere ned ad gaden og solgte bajere for en euro stykket. Naturligvis ville jeg det, så jeg gik ned til en gruppe pakistanere og afrikanere, der alle bar rundt på sixpacks Estrella-øl uden selv at drikke af dem.
















Jeg købte et par øller og talte med gutterne, der naturligvis også kunne forsyne mig med kokain og hash, men det afslog jeg dog. Hver gang politiet kørte forbi, løb de som død og helvede i alle retninger, men jeg drak bare min pilsner og gik hen til dem, hvor de nu engang samledes. Syret i grunden. Jeg holdt også en engelsk pige for panden, da hun stod og brækkede sig op ad en husmur på vej hjem fra byen. Stakkels tøs. Jeg håber, at hun kom godt hjem.














Da pakistanerne fandt ud af, at jeg var fra Danmark, ville de alle have mig til at skaffe dem visum, hvilket jeg lovede at prøve. Jeg mener… helt ærligt, hvis man er så fucking dum, at man tror, at en øltørstig stodder på gaden kl. lort om morgenen kan skaffe et visum, så har man fortjent at blive i troen. Nå, men jeg hang ud med dem til kl. 6 om morgenen, hvor jeg gik tilbage til hotellet.