Jeg nåede hjem til hotellet kl. 05.30, stod op kl. 07.15, sprang hurtigt i bad, pakkede og satte kursen mod lufthavnen i en taxa. Jeg ville være i god tid og undgå at gentage desperationen fra Kastrup Lufthavn.
Jeg nåede frem, fandt min kø til check-in og satte gang i min mp3-afspiller. Jeg kiggede tilfældigt op på listen over flyafgange og kunne sjovt nok ikke finde min afgang. Jeg tjekkede tidspunktet, og det passede. Datoen? Ja, det var godt nok den 14. Hvorfor var flyet der så ikke på oversigten? Så opdagede jeg katastrofen. Min chef havde ved et uheld booket fly til den 14. oktober og ikke til den 14. september. PANIK!
Jeg spænede over til billetkontoret og bad om at få min billet ændret. Intet problem lød meldingen. Det var nemt gjort formedelst et gebyr på sølle 54 euro. Jeg stak fyren i lugen mit VISA Electron, men det kort tog han ikke, sagde han. Jeg kunne dog prøve diverse hæveautomater i lufthavnen. Jeg fandt tre automater, men alle afviste mit kort. Aaaaargh, hvad skulle jeg gøre? Jeg ringede hjem til min chef på pokermagasinet, der kunne give mig oplysninger nok til, at fyren i lugen kunne hæve på det kort, min oprindelige billet var købt med. Med fem minutter til afgang spænede jeg nok engang gennem lufthavnen og nåede i allersidste øjeblik på flyet.
Da vi lettede havde min pille endnu ikke haft sin virkning, men det var heller ikke nødvendigt. Min næsten buddhistiske sjælero fra første flyvetur indfandt sig øjeblikkeligt, og jeg faldt hurtigt i søvn. Det var rigtig rat, og turen førløb fint. Omtrent kl. 15 ramte jeg Kastrup og skyndte mig hjem for at se PokerStars tv, hvor Martin skulle spille om de kr. 10 millioner. Der var kun én blogger tilbage i Barcelona, for der krævedes ikke mere for at dække et enkelt spillebord. Jeg var lidt misundelig på ham, for jeg kunne godt tænke mig at have været der – ikke mindst til at fejre Martin, for han havde gjort det godt, uanset hvordan finalebordet måtte ende, og han havde nok givet en flaske champagne på den seje natklub Opium, som ligger lige bag Gran Casino.
Desværre var Martin uheldig, da Jason Mercier rykkede ind med 66 mod Martins par i tiere, og selvom Martin havde 80% chance for at vinde hånden, måtte han se sig slået og dermed i fare for at ryge ud. Hans uheld sendte ham på tilt, så han faktisk lavede en fejl, der kostede ham sine sidste chips. Surt for Martin, der endte som nr. 8, selvom han startede dagen som chipleader. Ikke desto mindre vandt han i omegnen af en million kroner, og det er trods alt også en slags penge, så mon ikke han fejrede det alligevel, da skuffelsen havde lagt sig? Det håber jeg. Jeg har ikke hørt fra ham endnu, men det gør jeg nok. I hvert fald sendte jeg ham straks en mail. Han spillede skide godt, han var super flink og sympatisk uden at skulle gøre sig selv interessant, og så var han sådan set bare Martin hjemme fra vejen.
Turen til Barcelona var en oplevelse for livet, og jeg håber i dén grad, at jeg kommer af sted igen. Mine blogkammerater var super, spillerne herlige, omgivelserne imponerende, og stjernerne venlige og imødekommende. Hvis jeg en dag tager til en af de store turneringer igen, håber jeg blot, at jeg også selv får tid til at spille lidt, for det var der ikke tid til denne gang. Desværre.
Dreng out!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar